Dyner med det bedste naturfyld

Vi kan tilbyde dig det allerbedste fra naturen, når det gælder dyner med naturfyld her hos Sengeexperten. Vi har nøje håndplukket alle mærker og modeller, der er repræsenteret i vores sortiment nedenfor. Vi ønsker, at du skal have god, bedre, bedst kvalitet til fornuftige priser.

Det er vigtigt for din nattesøvn, at du har en dyne, som kan holde dig varm nok og samtidig lader din krop ånde. Din dyne må ikke lade dig blive fugtig, den skal derfor være ventilerende, så du kan ånde og komme af med varmen i løbet af natten. Vigtigst er det, at du finder en dyne, der passer til dine søvnvaner og din kropstemperatur.

Sommerdyner, helårsdyner og vinterdyner

Den rette dyne har stor betydning for, hvor godt og behageligt du sover om natten. Vi anbefaler vores kunder at skifte mellem en vinter- og sommerdyne, når årstiderne skifter. På den måde er du sikker på at kunne holde varmen i de koldere vintermåneder, og sove bekvemt gennem de lune sommernætter. Hvis ikke du ønsker at skulle skifte mellem forskellige dyner, kan vi naturligvis også præsentere dig, for et rigtigt godt udvalg af light, medium, eller varme dyner, der passer til de forskellige behov du ønsker opfyldt af din dyne, og som passer til alle årstiderne.

Kvalitetsdyner

Det er vigtigt, at du kan lide dynens følelse og konsistens. En silkedyne giver for eksempel ikke samme oplevelse som en dyne med dun. Men alle dyner med naturfyld regulerer temperaturen bedre end andre dyner, ingen tvivl om det. Når man vælger en dyne med naturfyld, får man vekselvirkningen – nemlig at dynen varmer i koldt miljø og ventilerer i et varmt miljø, ligesom ude i naturen.

Vidste du, at vores leverandører garanterer for dyrevelfærd? Alle dun i vores dyner kommer fra europæiske farme. Vores leverandører bruger for eksempel gåsedun fra europæiske farme, hvor deres certifikater beviser, at dyrene har haft et godt liv.

Størrelsen på en almindelig dyne er typisk 140 x 200 cm – ekstralængde er 140 x 220 cm. Der findes også dobbeltdyner i 200 x 200 cm – 200 x 220 cm eller 240 x 260 cm.

Dyner med naturfyld

Vi forhandler et bredt udvalg af forskellige typer naturfyld i vores dyner. Alt fra Andedun, Moscusdun, Gåsedun til silke og ederdun. Dyner med moskus- og ederdun vil ofte være de varmeste fordi det er mindre og mere tætte dun. Det er især en fordel hvis du ønsker en dyne der kan holde dig varm, men uden for meget fyld i.
Er du der imod til en stor og puffet dyne, men kæmper med varmen, kan du med fordel gå efter en gåsedunsdyne. Det skyldes at gåsedun er større og mere fyldige, så dynen har nemmere ved at ventilere din overskudsvarme, og holde din kropstemperatur jævn.

Dynevask

Er din dyne lavet af dun er den vaskbar, men den er også selvrensende, og vi anbefaler derfor altid at du vasker den så sjældent som muligt, for at forlænge levetiden på dunene.
Vi anbefaler ikke vask af dynen hvert år. Vask den først, når den er nogle år gammel, og du synes, at den trænger. De første år er udluftning af dynen i skygge nok, og den bedste måde at få dynen renset på, er ved at hænge den ud om vinteren i frostvejr.

Vidste du at de fleste kvalitetsdyner har så tæt et vår (dynens betræk), at husstøvmider mm. ikke kan leve i dem. Det er derfor vigtigt at du især kigger på vårets kvalitet, hvis du eksempelvis er allergiker.
Når det alligevel bliver nødvendigt at vaske din dyne så pas på våret. Lad sengetøjet blive omkring dynen, så du ikke river våret i stykker, og vask altid dynen med vaskemiddel fra Ringsted Dun, så er du sikker på, at garantien altid gælder for din dyne.