Emner:
Velkommen til vores guide til at vælge det ideelle sengetøj.
Vi har samlet svar på de spørgsmål, der ofte opstår, når man skal finde det rette sengetøj.
Hvis du allerede er bekendt med forskellige sengetøjsmaterialer, kan du hurtigt springe til den specifikke type, du ønsker mere information om.
Vores guide er designet til at hjælpe dig med at finde det perfekte sengetøj til din personlige stil og præferencer.
Men hvad kendetegner godt sengetøj? og hvordan ved du, at du får kvalitet for dine penge?
Kvaliteten af sengetøj afhænger typisk af materialevalg, materialekvalitet, vævning og materialebehandlinger.
Der findes mange forskellige typer sengetøj at vælge imellem, men det er vigtigt at huske, at personlige præferencer spiller en afgørende rolle i valget af det perfekte sengetøj. Selvom pris ofte afspejler kvalitet, betyder det ikke nødvendigvis, at det dyreste sengetøj passer til dine specifikke behov.
Vi har samlet vores bedste råd i en guide, der hjælper dig med at vælge det perfekte sengetøj.
Vores guide er opdelt i forskellige materialevalg, så du kan finde den type sengetøj, der passer bedst til dine præferencer.
Følg vores guide og find det sengetøj, der giver dig den bedste komfort og en god nattesøvn.
Men lad os komme videre til vores guide til valg af nyt sengetøj, som vil være delt op i materialevalg.
Bomuld er stadigvæk det mest benyttede materiale til produktion af sengetøj. Det skyldes dels, at det er det mest producerede materiale og meget slidstærkt, samt at det derfor har en bred vifte af fordele. Bomuldssengetøj er samtidigt et af de materialer, der kan være sværest at finde rundt i, fordi det bliver produceret i mange forskellige kvaliteter.
Men hvad skal du så gå efter?
Bomuldskvaliteten:
Når du leder efter nyt sengetøj, er det vigtigt at starte med at kigge på bomuldskvaliteten. Kvaliteten af bomulden har stor indflydelse på det færdige produkt, uanset hvilken vævemetode eller behandling der er brugt.
Bomuldskvaliteten afhænger af vævningen og styrken af bomuldsfibrene. Jo længere fibrene er, jo mere slidstærkt vil produktet være og bevare farven bedre, samtidig med, vil det føles blødere mod huden, specielt hvis du samtidig vælger en kæmmet udgave, en proces som blødgør den stærke Bomuldsfiber. Der er dog et par ting, du kan holde øje med:
Supima Bomuld:
Supima bomuld er en type bomuld af høj kvalitet, som er kendt for sine ekstra lange fibre og styrke. Supima bomulden dyrkes udelukkende i USA og er en registreret varemærke. Det er en af de fineste og mest eksklusive bomuldskvaliteter i verden og er derfor ofte mere kostbar end andre bomuldskvaliteter.
Supima bomuld har mange fordele, der gør det til et populært valg for sengetøj og tøj. De lange fibrene betyder, at trådene kan spinnes mere tæt sammen, hvilket resulterer i en glattere og mere holdbar overflade. Sengetøj lavet af supima bomuld er blødere, mere åndbart og mere behageligt mod huden end almindelig bomuld.
Supima bomuld er også mere farveægte end andre bomuldskvaliteter, hvilket betyder, at farverne holder bedre efter gentagne vaske. Det betyder, at dit sengetøj vil se godt ud og føles blødt og behageligt i lang tid.
Når du køber sengetøj af supima bomuld, er det vigtigt at vælge fra en pålidelig og troværdig producent for at sikre, at du får ægte supima bomuld af høj kvalitet.
Supima bomuld er en investering i langvarig komfort og kvalitet, der vil give dig en god nattesøvn i årevis fremover. Se her
Lange fibre er direkte nævnt: Hvis producenten direkte nævner at der er benyttet lange fibre i sengetøjet, må man som udgangspunkt gå ud fra at det er rigtigt. Alt andet vil være lidt farligt, da det vil kunne skade deres troværdighed på lang sigt.
Egyptisk bomuld er en velkendt betegnelse for kvalitetssengetøj, da bomuld dyrket i Egypten som udgangspunkt indeholder 70% flere lange fibre end andre bomuldssorter i verden. Desværre er der ingen varemærker med kvalitetskontrol for Egyptisk bomuld, som der eksempelvis er for Supima. Det betyder, at selvom det er den dårligste sortering, kan produkter stadigvæk markedsføres som “Egyptisk bomuld”, så længe det stammer fra Egypten. Dette har desværre resulteret i, at nogle sælgere kan tilbyde “Egyptisk bomuld” til lave priser, selvom de har brugt en dårlig sortering. Det er derfor en god idé at være opmærksom, når man køber produkter med dette stempel Se her
Dyrt Sengetøj: De fleste producenter af dyrt bomulds sengetøj benytter lange fibre, og kæmmer bomulden, selvom de ikke altid nævner det. Det er dog ikke noget du kan være sikker på, så vores bedste råd vil her være at spørge forhandleren, eller vælge et brand du har tillid til.
Nu hvor du ved lidt mere om bomuldskvaliteter, går vi videre til vævninger;
Vævninger:
Når du vælger sengetøj, er vævningstypen en vigtig faktor at overveje, da det har en stor indflydelse på sengetøjets komfort, holdbarhed og udseende. De to mest populære vævningstyper er den klassiske lærredsvævning og satinvævning. Men der er også alternativer, såsom bæk og bølge eller jacquard, der kan tilbyde unikke teksturer og mønstre. Det er vigtigt at forstå forskellen mellem disse vævningstyper for at vælge det sengetøj, der passer bedst til dine behov.
Lærredsvævning: Selvom den klassiske lærredsvævning ikke ofte nævnes som et salgsargument, er den faktisk den mest anvendte vævningstype i sengetøj, og anvendes i mange forskellige prisklasser. Kvaliteten og prisen af sengetøjet afgøres ofte af bomuldskvaliteten og eventuelle efterbehandlinger. Denne vævningstype resulterer ofte i et mere slidstærkt produkt end andre vævningstyper, og priserne er typisk i den lave til moderate ende. Hvis du ønsker ekstra blødt sengetøj, skal du vælge bomuldsfibre som er kæmmet. Se mere
Satinvævning i bomuld er en populær type sengetøj, men det er vigtigt at huske, at ikke alle satinvævninger er af høj kvalitet. For at sikre en god kvalitet, er det vigtigt at vælge bomuldssatin i stedet for satinvævning lavet af kunstfibre. Desuden bør man være opmærksom på bomuldskvaliteten, da lange bomuldsfibre er nødvendige for at sikre holdbarheden af den fine vævningstype. En vigtig faktor at overveje er også antallet af tråde pr. tomme, også kaldet ”TC”. Normalt vil dette tal ligge mellem 200-500 i sengetøj, og jo højere TC, jo blødere vil sengetøjet føles. Det er dog vigtigt at undgå at gå over 500, da dette kan gå på kompromis med holdbarheden. Hvis man vælger bomuldssatin med en høj TC, vil det også være mere modstandsdygtigt over for husstøvmider og kræve mindre vask. Bomuldssatin har en blød og let følelse, der giver en utrolig høj komfort. Dog skal man være opmærksom på, at prisen på bomuldssatin ofte er højere end den klassiske lærredsvævning. Vi anbefaler varmt bomuldssatin til enhver, der ønsker en god nats søvn med komfort i højsædet. Sx One
Andre vævninger: Der er som nævnt en række andre vævninger, hvor de mest sete er bæk og bølge samt jacquard. Bæk og bølge er helt unikt, på den måde at det er vævet i et mønster af små firkanter, hvor hver anden er ”puffet” op. Du skal alene vælge bæk og bølge sengetøj hvis du er vild med følelsen, eller ønsker et mere luftigt sengesæt. Jacquard bliver af mange set som en af de fineste vævninger, og prisen ligger også ofte derefter. Det skyldes at man benytter en jacquard vævning til at lave avanceret mønstre i stoffet, som er en markant fordyrende metode. Ud fra vores erfaringer vil du oftest få samme følelse, som i et godt sengesæt lavet i bomuldssatin, blot med et detaljeret mønster i stoffet.
Nu ved du lidt mere om de forskellige vævninger, og vi går derfor videre til det sidste punkt;
Behandlinger/Efterbehandlinger:
Det sidste der kan have indflydelse på kvaliteten, er de behandlinger og efterbehandlinger bomulden eller det færdige sengesæt kan have fået. Det kan have stor indflydelse på følelsen af sengetøjet, og derfor har vi det selvfølgeligt med i vores guide til valg af nyt sengetøj.
Kæmmet bomuld: kæmmet bomuld som også går under navnet kamgarn, dækker over bomuld der har været igennem en paralleliseringsproces. Processen gør at garnet bliver mere glat og jævnt, så det færdige sengesæt føles blødere imod kroppen. Kæmmet bomuld kan med fordel bruges i alle vævningstyper, men kræver at der er brugt lange bomuldsfibre, for at det gør en mærkbar forskel. Kumaû
Stonewash: Stonewashed sengetøj får først og fremmest, et unikt og råt udseende. Det giver en mere blød overflade til en klassisk lærredsvævning, og giver samtidigt sengetøjet en unik følelse der er svær at beskrive. Vi anbefaler altid at du prøver stonewashed sengetøj før du vælger det, da man skal være til følelsen. Kig altid efter en god kvalitet af bomuld når du køber stonewashed sengetøj, da det ellers kan føles en smule ”stift”. Sx One
Mercernering: Nu begynder det at lyde lidt teknisk ja, men det er det faktisk ikke. En mercerisering er en forbehandling af bomuld, hvor fibrene bliver udsat for udblødning i natronlud efterfulgt af et stort stræk. Det gør fibrene helt glatte og giver dem et rundt tværsnit. Fordelene ved behandlingen er at bomulden får en højere absorberingsevne, mere glans og større styrke. Behandlingen bliver ofte brugt ved satinsengetøj, og er med til at gøre det mere blødt. Elegante
Hvis du har læst med her til, burde du nu vide en del mere om bomuldssengetøj. Men hvordan skiller de andre materialer sig ud?;
Bambus sengetøj er et populært valg af sengetøj, og det er ikke uden grund. Bambus sengetøj er utroligt blødt, næsten som silke, men uden at du føler at det glider af dig. Men det er ikke kun komforten, der gør bambus sengetøj til et attraktivt valg. Bambus er en næsten uudtømmelig ressource, der kan vokse op til en meter om dagen og har en CO2-neutral livscyklus. Derfor er bambus sengetøj et miljøvenligt valg, hvis det er produceret efter lyocell-metoden og er oeko-tex certificeret.
Når det kommer til komfort, er bambus sengetøj en vinder. De fleste bambus sengetøj er vævet i en satinvævning med 300 tråde pr. tomme (300 TC), hvilket sikrer en tæt vævning og høj absorberingsevne. Det gør sengetøjet allergivenligt og behageligt at sove i, selv på varme nætter.
Men selvom bambus sengetøj har mange fordele, er der også nogle ulemper. Bambus sengetøj skal vaskes på samme måde som silke, dvs. maksimalt på et 40 graders silke/uld program med silke/uld sæbe, helst i en vaskepose. Det anbefales også at undgå tørretumbling, men hvis det er nødvendigt, skal det ske på lavest mulig temperatur. Hvis du følger disse vaskeanvisninger, vil du dog have et produkt med stor komfort til en lavere pris end tilsvarende silke og bomuldsprodukter.
Alt i alt er bambus sengetøj en miljøvenlig og komfortabel løsning til dit soveværelse, og hvis du passer godt på det, vil det give dig glæde. Se mere
Silkesengetøj er uden tvivl den ultimative selvforkælelse, og for mange er det det fineste og blødeste materiale til sengetøj. Silkesengetøj tillader kroppen at ånde, hvilket giver et køligt, tørt og behageligt sovemiljø. Derudover er det allergivenligt, så længe du vælger mulberry silke af høj kvalitet.
Men selvom fordelene ved silkesengetøj er mange, er der også nogle ulemper. For det første skal silkesengetøjet vaskes skånsomt, præcis som med bambussengetøj. Derudover ligger prisen for silkesengetøj i den højeste ende, så det er ikke det mest budgetvenlige valg.
Hvis du ønsker at investere i silkesengetøj, er det vigtigt at vælge en god kvalitet for at sikre den optimale oplevelse. Mulberry silke er den fineste form for silke og det bedste valg for at undgå at gå på kompromis med kvaliteten. Med mulberry silkesengetøj kan du nyde en luksuriøs og behagelig søvnoplevelse hver nat. Silke
Tencel er et af de mest perfekte produkter du kan bruge i dit sovemiljø. Det skyldes dels at det er utroligt blødt, og dels at det har de absolut bedste absorberingsevner. Det er nærmest umuligt at få det for varmt i Tencel, da det er perfekt til at holde en konstant og behagelig kropstemperatur. Tencel er ligeledes, uden sammenligning, det mest bæredygtige materiale til soveværelset, som vi kender til. Det skyldes at det ikke alene produceres efter lyocell-metoden, men samtidigt at det kan produceres af eukalyptustræets rødder, som er det eneste træ, der kan vokse steder hvor intet andet kan vokse.
Så vil du have det ultimative kølige, bløde og holdbare bæredygtigt produceret sengetøj, er det Tencel du skal vælge.
Fordelene ved Tencel gør det perfekt til brug i både dyner, rullemadrasser og meget mere.
Tencel sengetøj er enestående og skiller sig ud fra alle andre former for sengetøj på markedet. Tencel er en naturlig fiber, der udvindes af eucalyptustræer og er kendt for sin blødhed og slidstærke kvalitet.
Fordelene ved Tencel sengetøj er mange. For det første har det en naturlig fugttransporterende egenskab, der gør det ideelt til varme sommernætter. Det holder dig tør og sval hele natten lang, så du kan sove i ro og fred uden at skulle bekymre dig om at blive for varm og svedig.
For det andet er Tencel sengetøj hypoallergent, hvilket betyder, at det er ideelt til personer med allergier og følsom hud. Den naturlige fiber holder støvmider og bakterier væk, og det er modstandsdygtigt over for pletter og snavs.
Tencel sengetøj er også utrolig blødt og komfortabelt, hvilket giver dig en behagelig og afslappende søvnoplevelse hver eneste nat. Det føles silkeblødt mod huden og er utrolig let at vedligeholde og vaske.
Sengetøj i hør er perfekt til dem der ikke ønsker at deres sengetøj er alt for ”glat”, og som samtidigt har udfordringer med varmen om natten. Faktisk har hør nogen af de bedste egenskaber til at holde et tørt og sundt sovemiljø, hvilket også er grunden til, at det bliver brugt i produktionen af mange kvalitetssenge. Materialet har dog et ry for at have en alt for ru overflade til sengetøj, men det skyldes alene den gammeldags måde at producere det på. Hvis du i dag køber hørsengetøj af en høj kvalitet, vil du opleve et produkt der er dejligt blødt. Det er helt rigtigt at det ikke er lige så glat, som eksempelvis bomuldssatin eller silke, og produktet henvender sig derfor også mere til de personer der ikke er til den følelse.
Vi har endnu ikke oplevet et eksempel på en fordel, ved at benytte kunstfibre i produktionen af sengetøj. Kunstfibre bliver hovedsageligt brugt for at holde prisen nede, men det kommer med en lang række ulemper. Den mest fremtrædende af de ulemper, er efter vores mening, at kunstfibre i sengetøj resulterer i en ubehagelig fugtig varme. Det er derfor ikke et materiale vi kan anbefale til sengetøj.