Find Den Rigtige Hovedpude

Velkommen til vores guide til valg af ny hovedpude. Lad os slå det fast fra start, den rigtige hovedpude vælger du bedst, i vores fysiske butik, hvor du kan teste hele udvalget. Hvis du ikke har mulighed for at kigge ind, har vi lavet en guide som trods det, gerne skulle gøre det hele lidt nemmere.

Så lad os hoppe ud i det med det samme;

Er Din Hovedpude Forkert Til Dig?

Det vigtigste ved en hovedpude er, at den passer til både din krop, seng og liggestilling. Hvis det ikke er tilfældet, vil du ofte opleve at vågne med hovedpine eller hold i nakken. Den forkerte hovedpude kan endda give ømhed helt ned i skulderbladene og ryggen, og mange opdager desværre ikke hvad problemet er, før de skifter puden.

Men hvad er så den rigtige hovedpude til dig?

Hvis Du Sover Mest På Siden

Når du sover på siden, afgøres den optimale højde på din pude af 2 ting. Afstanden fra ydersiden af din skuldre til din kind, sammen med hvor dybt din skuldre kommer ned i den seng du har. For at afgøre om puden er rigtig til dig kan det være en god ide, at få en person til at se om dine nakkehvirvler, flugter med din rygsøjle når du ligger på puden. Hvis de gør det er alt perfekt, men hvis der er et vrid enten op eller ned, anbefaler vi at du anskaffer dig en ny hovedpude der passer bedre til dig.

Hvis Du Sover Mest På Ryggen

Hvis du sover mest på ryggen, er det nogen lidt andre ting du skal være opmærksom på. Din hovedpude skal understøtte din nakke, således at dit baghoved kan få et let bagud bøj, der giver plads og luft til din vejrtrækning. Det er vigtigt at du kan slappe af i nakkemusklerne i denne sovestilling. Det kan igen være en god ide at få en anden person, til at se om du får det lette bøj i nakken. Hvis din hage derimod bliver skubbet ind imod dine kraveben, anbefaler vi at du anskaffer dig en ny hovedpude der passer bedre til liggestillingen.

Hvis Du Sover Mest På Maven

Hvis du sover mest på maven, skal du oftest kigge efter en meget lav hovedpude. Det er normalt ikke en sovestilling vi anbefaler, og i de fleste tilfælde skyldes sovestillingen at man har en forkert seng, der ikke giver plads til hofte og skuldre. Der er dog også nogen der bare fortrækker denne sovestilling, og her er det særligt vigtigt at du ikke ligger med en for høj pude, da det kan gøre skade på din nakke.

Nu hvor du ved hvordan man ligger rigtigt, er det tid til at kigge på hvad muligheder der er for også at ligge godt;

Materialer Til Hovedpuder

Når du skal vælge ny hovedpude er der mange forskellige materialer at vælge imellem. De mest klassiske er Dun, Viskoelastisk skum og Latex, men der findes også puder i alt fra fibre til silke. Når det kommer til valg af materiale, er det vigtigste at du vælger det du selv synes er mest behageligt at ligge på. Materialet har ikke meget at sige i forhold til om du ligger korrekt, men det skal helst få dig til at føle at du ligger på en sky.

Med lad os snakke lidt om de forskellige materialer;

Dun:

Hvis du kigger efter dunpuder finder du hurtigt ud af, at der både findes hovedpuder med moskusdun og gåsedun. Moskusdun giver ofte en lidt mere fast pude, hvor imod gåsedun giver en blød og puffet pude. Der vil ofte være tilføjet en smule små fjer, da det hjælper til med at holde fyldet fordelt i puden. Det ses også tit at hovedpuder med dun, er delt op i flere kamre, så man undgår at alt fyldet ender op i det ene hjørne. Hvis du allerede har prøvet en dunpude der er delt op i kamre og med små fjer, men stadigvæk har problemer med at holde fyldet i midten af puden, kan vi varmt anbefale at du istedet prøver en dunpude i de amerikanske mål. Her er puderne ofte lavet i 50×60 cm, hvor de klassiske mål i Danmark er 60×63 cm. Den mere aflange form, gør det væsentligt nemmere at holde fyldet hvor det skal være, og det kan samtidigt være lidt nemmere at placere puden rigtigt, så den støtter op om nakken.

Viskoelastisk Skum:

Puder lavet af viskoelastisk skum er ofte formstøbte, så de passer til forskellige præferencer og liggestillinger. Materialet former sig efter dit ansigt, og giver god fast støtte. Hvis du er vild med materialet, men fortrækker en klassisk hovedpude man kan omfavne, laves den slags puder også med viskoelastisk skum. Vi anbefaler altid, at du kigger efter en god kvalitet i det her materiale. Det siger vi fordi vi desværre har oplevet billige udgaver, der ikke giver den støtte materialet ellers er kendt for, og der har samtidigt været tilfælde hvor de har indeholdt giftige kemikalier.

Latex:

Puder af latex er også oftest formstøbte, så der er en udgave til alle. Materialet er dejlig blødt og puffer hurtigt op, når du løfter eller vender hovedet. Hvis du vil prøve en hovedpude af Latex, anbefaler vi altid at du går efter 100% naturlatex, da det støtter bedre, er allergivenligt samt mere luftigt. Hvis du er vild med egenskaberne i en latexpude, men fortrækker følelsen af dun, er der efterhånden lavet et stort udvalg af puder, hvor de 2 materialer kombineres. Her vil der ofte være en kerne af latex, med et lag af dun rundt om kernen.

Nu hvor du også ved lidt mere om materialerne, er det tid til at gøre det hele lidt nemmere;

Prøv puden

Ligemeget hvor god en guide til valg af ny hovedpude er, er vi klar over at mange forsøger sig med et stort antal puder, før de finder den rigtige. Hos os i vores fysiske butik har vi alle specialpuder liggende i udstillingen, så du i fred og ro kan teste din pude og få vores gode råd med på vejen før du handler. Vi har solgt specialpuder i mere end 30 år og har masser af erfaring i at vejlede til den rigtige pude. Vores udvalg er utroligt stort, og indeholder alle de bedste puder man kan finde.

Din Mening Er Vigtig For Os

Vi håber meget at du kunne bruge vores guide til valg af ny hovedpude, og at du fik svar på de spørgsmål du havde. Vi arbejder løbende på at forbedre vores guides, så hvis du sidder med spørgsmål du ikke fik besvaret, eller har ideer til hvordan vi kan gøre vores pudeguide bedre, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi kan altid kontaktes på tlf: 75 83 32 77 eller [email protected].

De bedste hilsner Team Sengeexperten By Bruun