Dunlopillo er en gammel producent og leverandør af senge i god kvalitet. Hos dem får man altid lækre og formstabile madrasser og senge i den bedst tænkelige standard. Netop derfor indgår de altid som en fast del af vores udvalg af senge her hos Sengeexperten. Madrasserne er fremstillet af materialet naturgummi, der gør dem bløde og smidige. De tilbyder en høj grad af komfort, som passer til mange forskellige personer. Der er stor forskel på, hvor blød eller hård en madras man ønsker sig i sin nye seng. Men hos Dunlopillo er de rigtigt dygtige til at imødekomme en bred kundeskare med forskellige behov, når det gælder madrassens fasthed. Herunder kan man se de forskellige boxmadrasser, elevationssenge, kontinentalsenge samt sengetilbehør, som den anerkendte producent står bag.

Udvalget af Dunlopillo senge består af både madrasser, boxmadrasser, kontinentalsenge og de store kraftige Dunlopillo elevationsløsninger. Ens for alle Dunlopillo senge er, at de er flot monteret med kraftigt møbelbetræk i flere farver. Dunlopillo senge bliver produceret her i Danmark, og det er din garanti for en god og stabil kvalitet. Dunlopillo elevationssenge har store kraftige motorer med fem års garanti og trådløse betjeninger, som kan styres fra din mobil, hvis du har brug for det. Du finder et bredt udvalg af Dunlopillo senge her hos os, og vi har de fleste Dunlopillo senge opstillet i butikken i Vejle. Men de kan naturligvis bestilles her via webshoppen, hvis du ved præcist hvilken Dunlopillo seng, du foretrækker. Dunlopillo yder 15 års garanti mod sætning på alle deres madrasser – også Dunlopillo toppene.
Når du vælger topmadrassen til Dunlopillo senge, handler det mest om udseende og hygge og umiddelbar blødhed. Toppen giver ikke nogen støtte i sig selv, her er det valget af fasthed i madrassen, som afgør hvor meget støtte din krop får i Dunlopillo sengen.
Dunlopillos historie begynder i 1920’erne, hvor den første Dunlopillo latexmadras ser dagens lys. Opfindelsen gøres gennem talrige eksperimenter med flydende latexmælk, der størkner og bliver til en fast elastisk masse. Røremaskinen skummer latexen op og dernæst bages den i en ovn. Naturlatex, som produktet navngives, er den dag i dag grundlag for Dunlopillos produkter.

.