Et godt lagen kan mere end man tror

Lindring af nattesved og slut med rodet seng med det rette lagen, ja man ligger som man har redt. Og vi vil da selvfølgelig alle gerne ligge som en drøm. Så hvordan redder vi op til det? Et godt sted at starte er med et lagen af høj kvalitet. Det er det stykke stof, som vi skal ligge på med hele vores kropsvægt hver eneste nat. Så det skal bestemt ikke undervurderes, hvor vigtigt det er at have et godt lagen. Hos os har vi gjort en dyd ud af at have mange gode muligheder for at få lagner af høj kvalitet til helt fair priser. Vi synes at det er en god ide at gå efter bomuldslagner i forskellige udgaver så som økologisk bomuld, bomuldssatin og bomuldsjersey eller måske endda silke, da de er meget behagelige at ligge på og vore leverandører laver dem så de passer på din madras, også efter mange vask. Vi har både lagner med elastik i og det som hedder et kuvertlagen, altså et lagen som er syet i facon, så det ligger godt fast rundt omkring topmadrassen.
En ting er, at det gør hele opredningen meget lettere, men en helt anden ting er, at lagnet også bliver siddende ordentligt og pænt efterfølgende. Det sparer dig for en masse tid og besvær, og gør at det hele ser lidt pænere ud.

Se Sx Kuvertlagner her>

Se Hästens toplagner her>

Nattesved kan lindres med det rette lagen

Flere danskere døjer jævnligt med nattesved. Er man udfordret pga sine hormoner eller er man et menneske som genererer meget varme, er det vigtigt at man sover i materialer som kan hjælpe varmen væk fra den sovende krop.
Vi har nok, alle sammen prøvet det før; at vågne op badet i sved på et helt fugtigt lagen. Det er bare ikke behageligt, og det forhindrer os i en optimal søvn. Det går ikke, vi har jo brug for vores skønhedssøvn! Der kan være forskellige årsager til nattesved, oftest er det ikke alvorlige grunde, men man bør dog alligevel forsøge at finde frem til årsagen, da løsningen også kan være at finde her. Nattesved kan også skyldes syntetisk sengetøj eller lagen, for varmt sengetøj eller en forkert temperatur i soveværelset. Nattesved er desuden en almindelig bivirkning ved mange typer af medicin, samt ved indtagen af eksempelvis koffein, alkohol og stærk mad. Nogle af tingene kan vi gøre noget ved, og andre kan vi måske ikke gøre så meget ved. Men uanset årsagen, er der nogle ting vi kan gøre for at forbedre vores chancer for at undgå nattesved. Og her kan et godt lagen være vejen frem. Døjer man med nattesved, bør man virkelig overveje helt at undgå syntetiske lagner – det er bare ud med dem! Man kan fordelagtigt skifte dem ud med lagner i 100% bomuld eller allerbedst silkelagner, da det vil kunne hjælpe på problemet. Det er en løsning, der er i den lidt højere prisklasse, men det vil med garanti også kunne afhjælpe ens nattesved. Det er meget optimal og samtidig luksuriøs og behagelig løsning, som bestemt er værd at overveje.

Hvis man døjer meget med nattesved, kan det slide en hel del på ens madras, hvilket kan forkorte madrassens levetid. Man bør derfor også overveje at købe en rullemadras til at ligge over ens almindelige madras, for at undgå dette slid. Det er desuden en langt mere hygiejnisk og allergivenlig løsning, da en rullemadras, i modsætningen til ens almindelige madras, let og hurtigt kan vaskes i vaskemaskinen.

Læs mere om rullemadrasser her>

Endelig skal man overveje hvilken dyne man sover med, det har stor betydning for om din krop kan komme af med varmen – se vore anbefalinger til valg af dyne her>