Guide til valg af ny hovedpude

Her kan du læse om vor erfaring i forbindelse med køb af pude

Hanne Bruun Hansen

Hanne Bruun Hansen

Indehaver

Her hos Sengeexperten har vi solgt de rigtige hovedpuder til en lang række forskellige kunder i mere end 29 år, så kom trygt ind og lad os vejlede dig eller læs nærmere i vores guide til valg af hovedpude herunder.

Vores online guide skal gøre det nemmere for dig at finde den perfekte hovedpude

Vi tænker, at det allerbedste for din nakke og dermed nattesøvn er at komme ind i butikken i centrum af Vejle og mærke de forskellige hovedpuder. Så finder vi sammen den pude, hvor din nakke ligger bedst.

Vi har dog forståelse for, at det ikke er alle kunder, der har denne mulighed, fordi de måske bor i den anden ende af landet eller ikke har tiden til det. Derfor har vi her på siden stykket en guide sammen, der skal gøre det muligt at bestille sine hovedpuder online ud fra et veloplyst grundlag, så du vælger rigtigt første gang.

Skulle du imod forventning fortryde dit køb, har du dog altid mulighed for at returnere hovedpuden og eventuelt bestille en anden model, som du kan afprøve derhjemme. Vi har særlige demopuder, du kan låne, inden du træffer dit endelige valg. Det er din garanti for, at du ender med at investere i den perfekte hovedpude til dig.

De bedste mærker inden for hovedpuder er at finde her hos Sengeexperten

Vores kunder bliver ofte imponerede over, hvor mange forskellige leverandører, vi kan præsentere dem for både her på webshoppen og i showroomet i Vejle. De forskellige leverandører og mærker er med til at skabe god spredning i vores varekatalog og giver dermed den enkelte kunde noget at vælge mellem.

  • Auping
  • Dunlopillo
  • Hästens
  • Ringsted Dun
  • Silvana
  • Tempur®

Der er forskel på de forskellige leverandørers materialevalg, design og prisniveau. Vi fører alt fra luksushovedpuder fra Hästens til de mere prisvenlige hovedpuder fra Ringsted Dun, formstøbte hovedpuder fra Dunlopillo eller TEMPUR. Vi har et stort udvalg i både ergonomiske hovedpuder og hovedpuder med naturfyld. De fleste er naturligvis vaskbare eller betrækket som de har monteret, er vaskbart så man sikre en høj hygiejne.

Langt de fleste af vores hovedpuder er vaskbare ved 60 grader, vi skal nok informere omkring dette når vi alligevel har snakken om den rigtig hovedpude.

Vær opmærksom på disse 4 punkter

At finde ny hovedpude behøver faktisk ikke at være nogen lang og besværlig affære. Selvom der er mange valgmuligheder her hos Sengeexperten, kan valget grundlæggende deles op i fire punkter, som du altid bør have for øje:

  • Ligger du helst på ryggen, maven eller siden, når du sover?
  • Hvor bred du er over skuldrene, samt længden af din hals?
  • Hvilken type fyld foretrækker du – naturfyld såsom dun, visco-elastisk eller latex skum?
  • Fastheden på din madras er afgørende for hvor høj en hovedpude du har behov for? 

Ergopuder tilbyder maksimal støtte og komfort

Hvis du har brug for en pude, der tilpasser sig hals og nakke i særlig grad, er vores sortiment af ergopuder et oplagt valg for dig. Disse findes i flere forskellige højder, der alle er formstøbte efter behov. Det er med til at garantere den samme super god komfort og støtte til både hoved, nakke og skuldre, når du sover.

Denne type pude passer primært til personer, der sover på siden eller ryggen grundet deres udformning og fasthed.

Dunpuder er det bløde, klassiske valg

Det føles næsten som at lægge sig på en sky, når du lader hovedet hvile på en rigtigt lækker dunpude. I vores sortiment forhandler vi kun puder med dunfyld fra anerkendte producenter, der kan garantere super blød kvalitet samt korrekte produktionsforhold.

Hovedpuder med naturfyld er et godt ”allround” valg. De passer til alle liggepositioner og er derfor gode til dig, der ofte ligger på maven, når du sover, og som desuden foretrækker at ligge mere lavt med hovedet på din hovedpude.

Valget er individuelt

Vi vejleder gerne, når du kommer ind til os, om hvilken hovedpude der er den rette for dig. Men det er meget individuelt, hvilken der er den helt rette og derfor bruger vi vores erfaring gennem dialog indtil du har fundet den rette hovedpude – altså der hvor du kan slappe helt af og føler den optimale støtte som er godt for lige netop dig. Det giver dig forhåbentligvis en idé om, hvilke forhold du skal være opmærksom på, når du bestiller din nye hovedpude her hos Sengeexperten. Uanset om du foretrækker en fast ergopude med god højde eller en blød og lav hovedpude med dunfyld, vil du kunne finde den perfekte hovedpude til dig og dine behov her hos os.