Guide til valg af ny seng

Hvad du bør overveje, når du skal købe ny seng.
Du kan eventuelt lave en aftale, så vi har god tid til dig.

Hanne Bruun Hansen

Hanne Bruun Hansen

Indehaver

Hvilken seng skal du vælge?
Hvilke overvejelser bør du gøre dig?

Når man vælger sin seng, skal man være opmærksom på, om sengen passer til den krop, der skal ligge i den. Senge er meget forskellige, nogle passer for eksempel bedre til brede skuldre end andre, og nogle senge er bedst til dem, som ønsker at  ligge fast. De fleste senge har forskellige fastheder, og fabrikkerne har en vejledning, der går meget på din kropsvægt, men der er forskel på senge af forskellige mærker. Så samme person skal måske have medium fra én fabrik og fast fra en anden.

Vejledning i køb af din nye seng er så vigtig, og vi er rigtig gode til det, vi har nemlig over 29 års erfaring.
Ud over fasthederne på de forskellige senge, så er materialevalget altafgørende! Mærk efter, om du kan lide sengens måde at tage imod dig på, om du kan lide følelsen af din seng. Og så er det også vigtig, at du kan lide sengens udseende. Den skal passe til resten af din bolig og bidrage til helheden sammen med resten af dine møbler i soveværelset. Du skal blive glad, når du kommer ind i soveværelset og ser din seng, den skal være dit yndlingsmøbel. Du tilbringer trods alt 6-9 timer i din seng hvert eneste døgn.

Spring over køen i butikken – Lav en aftale med os

Lav en aftale med os, og book en tid til vejledning, når det passer dig. Vi er altid fleksible – også uden for normal åbningstid. Så afsætter vi en time til at hjælpe dig, så du er sikker på, at du får taget det rigtige valg.

Vi garanterer, at du bliver tilfreds både med sengen og med prisen.

Vi garanterer, at du bliver tilfreds både med sengen og med prisen.
Ring på 75 83 32 77 eller send en mail: info@sengeexperten.dk

Vil du have eksperthjælp?

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og følge os på Facebook. Så er du blandt de første, som får gode tilbud.

Hvorfor elevationsseng?

Hvis du har ondt i ryggen, uro i benene, behov for at sidde op og sove på grund af vejrtrækningsproblemer, hvis du elsker at læse i sengen eller bare vil hygge med computeren, så overvej en elevationsseng eller sengeramme med elevationsbund i.

En elevationsseng giver gode muligheder for lige netop den støtte, din krop har brug for. Hvis man har ondt i ryggen, kan man finde hvile ved at hæve benene en smule, så trykket på rygsøjlen ændre sig. Uro i benene afhjælpes også, når man hæver benene op.

Endelig kan det være svært at finde en stol eller en sofa hvor man kan sidde så komfortabelt som i en elevationsseng, når man for eksempel gerne vil læse en god bog. Læs mere>

Hvorfor boxmadras eller kontinentalseng?

Hvis du vil have en hel seng uden ”revne” i midten, eller hvis du ønsker en hel enkel, minimalistisk klassisk seng.
Så overvej boxmadrasser, kontinentalsenge eller sengerammer med planbunde.
Hvor stor skal din seng være?

Størrelse afhænger af flere ting, som du skal tage stilling til.
Skal det være en single seng, som typisk findes i 80/90 /105 eller 120 x 200/210 cm
Trekvart seng 140 x 200/210 cm eller dobbeltseng 160/180 x 200/210 cm.
Hvor stort er dit soveværelse? Hvor stort er dit hus? Kan vi komme ind med den seng, du ønsker dig?
Tænk over, om der skal sove mere end en person i sengen. Hvis der skal det, så overvej hvilke krav I hver især har til madrassen. Har I ikke helt samme behov, så invester i en dobbeltseng, hvor der er mulighed for at differentiere madrasserne.
En trekvartseng, derimod, der skal I begge være enige om, hvilken komfort, I vil have.

Læs mere om valg af kontinentalseng>
Hvor høj er du?
Vi anbefaler, at du køber en  seng, der er mindst 10 cm længere, end du er høj.
Hvordan sover du?
Sovestillingen er vigtig at have med i overvejelserne. Vis os hvordan du lægger dig, når du vil sove, så hjælper vi med at finde den bedst egnede madras til dig.
Sover du på siden, ryggen eller maven? Ligger I arm i arm?

Læs mere om valg af boxmadrasser>

Valg af materialer?

Fornemmelsen i din seng er altafgørende for at sove godt.
Du skal blive glad når du kommer ind i dit soveværelse og ser din seng, så sover du bare bedre.
Vi har alle meget forskellige opfattelser af, hvad der er dejligt at ligge på.
Nogle er til faste madrasser, andre vil have blødhed at putte sig ned i.

Vi tager det fulde ansvar, når vi vejleder dig i fasthed – derfor gir vi mindst 30 dages ombytningsret på de fleste af vore madrasser* (som naturligvis skal testes UDEN emballage) Hvis du ikke ligger godt efter 30 dage, så skal madrassen skiftes – det bliver ikke bedre af, at ligge længere på den. Vægten er naturligvis afgørende for, hvilken fasthed man bør have, men det spiller også ind om man er mand med for eksempel brede skuldre eller kvinde med brede hofter.
Derfor kan vi allerbedst vejlede dig, hvis du besøger os i butikken, så vi kan se dig og dermed vejlede mest optimalt.

(*Hästens og Carpe Diem`s madrasser ombyttes mod et lille gebyr)

Udseendet af din nye seng?

Det betyder rigtig meget at du kan lide udseendet af din nye seng. Du skal overveje, hvad der passer bedst ind hos dig i din bolig. Trenden i disse år er at vælge de enkelte og minimalistiske modeller som er polstrede med møbelstof, men udseendet bliver meget tilfredsstillende, hvis du vælger en sengeramme til dine madrasser. I dag har man næsten kun behov for de praktiske kuvertlagner til opredningen, de passer på de senge, som har topmadrasser på. Køber du derimod en seng uden topmadras, så anbefaler vi jerseylagner i bomuldskvalitet.

Med 40 forskellige dobbeltsenge opstillet i  butikken i Staldgaardsgade i centrum af Vejle, giver det mulighed for at prøveligge og teste senge og madrasser hos os. Vi har håndplukket de bedste kvalitetssenge fra Hästens, Royal Auping, Carpe Diem, TEMPUR®, Dunlopillo & JENSEN®. Vi har 29 års erfaring i salg af senge, så du kan være ganske tryg ved vores vejledning.

© Copyright - Sengeexperten.dk